Taco-inspireret wrap m. Spelt-Tofukugler m. Tomat x Oliven

Tofu og Spelt med Tomat og Oliven - wrap step 3
Lun taco-inspireret wrap med guacamole, stegte løg og smeltet ost.

Tid og køkken

Tid – forberedelse 15 min at lave guacamole og stegte løg
Tid – tilberedning 10 min
Tid – total 20-30 min det kommer an på hvor mange du kan lave samtidigt i ovn
Type – lettere hovedret
Køkken – tex mex-inspireret
Antal personer – 4, beregn 2-3 wraps per voksen; her er beregnet 6 wraps i alt.

Tofu og Spelt med Tomat og Oliven - wrap step 1

Ingredienser

2 pakker Grøn Spelt- og Tofukugler Tomat/Oliven
1 pakke tortilla brød
1 stor pose revet ost
1 ds majs
2 peberfrugter
200 g blandet farverig salat
Evt. sød chilisauce at toppe med
3 store løg + olie at stege i
1 spsk østerssauce + 2 tsk balsamico glaze
Guacamole:
3 avocado
2 fed hvidløg
1 spsk citronsaft
salt og peber

Tofu og Spelt med Tomat og Oliven - wrap step 2

Fremgangsmåde

1. Starte med at lave guacamolen ved at dele avokadoerne midt over og pille stenen ud. kom avocado-kødet i en skål, pres hvidløg og citronsaft over og mos det med en gaffel indtil der opnås en cremet
konsistens. Smag til med salt og peber
2. Tænd for ovnen 200˚C.
3. Pil løgene og skær dem i ringe. Varm en pande godt op, kom olie på og derefter løgene. Skru ned til middelvarme, rør jævnligt rundt. Når løgene er karamelliserede (fået lidt brun farve), kom østerssauce i, derefter balsamico og fjern panden fra varmen og sæt det til side.
4. Vask salat og peberfrugter. Skær salaten og peberfrugt i strimler.
5. Bred tortilla brødet ud på bageplade beklædt med bagepapir, 3 på hver plade. Bræk 3 tomat/oliven tofukugler i to del og læg dem i en stribe i midten af hvert brød. Fordel den revne ost over tofukuglerne og varm derefter brødet 3-5 min i ovnen indtil osten er smeltet.
6. På hvert brød: kom en stribe guacamole ved siden af kuglerne på langs i midten, derefter lidt stegte løg, salat, majs og peberfrugt. Dryp evt. lidt chilisauce over til dem som ønsker det lidt spicy og rul dem sammen.