Middelhavsfrikadeller med stegte kartofler med pesto og mandler

Send inspiration videre til kollega eller del i dit netværk, mange tak :)

Tid og køkken

Enkel og hurtig aftensmad med krydrede frikadeller og pesto-bagte kartofler og kogte grøntsager ved siden af.
Tid – forberedelse: 10 min
Tid – tilberedning: 40 min
Tid – i alt 1 time
Type – hovedret
Køkken – vegansk, middelhavsinspireret
Antal personer – 4

Ingredienser

2 pakker Edgy Veggie veganske Middelhavsfrikadeller
800 g små kartofler (gerne kogte)
1 glas pesto (gerne persillepesto)
150 g mandler
1 broccoli
200 g gulerødder (lidt olie, salt og peber)

Fremgangsmåde

1. Kog kartoflerne, hvis de ikke er forkogte.
2. Tænd ovnen på 180 grader. Læg kartoflerne på en bradepande, vend med pesto og grofthakkede mandler. Smag til med salt og peber. Bages i ovnen ca. 40 min.
3. Vask og rens broccolien og skræl gulerødderne. Skær broccoli og gulerødder i mundrette stykker og kog dem i vand tilsat lidt salt, indtil de er møre. Smag dem evt. til med lidt olie, salt og peber.
4. Varm middelhavsfrikadellerne på en pande og steg dem indtil de er varme indeni og sprøde udenpå.
5. Server pesto-kartoflerne med frikadeller og kogte grøntsager. Pynt evt. med nogle friske krydderurter, hvis du har dem.

Få mere inspiration, klik her:

Send inspiration videre til kollega eller del i dit netværk, mange tak :)