Nudelsalat m. Bulgur-Tofukugler m. Mango x Karry

Tofu og Bulgur med Mango og Karry - nudelsalat step 3
Kold nudelsalat med karry kugler, friske grøntsager og lækker dressing.

Tid og køkken

Tid – forberedelse 15 min
Tid – tilberedning 5 min anretning
Tid – total 20 min
Type – hovedret
Køkken – asiatisk
Antal personer 4

Tofu og Bulgur med Mango og Karry - nudelsalat step 1

Ingredienser

2 pakker Bulgur & Tofukugler Mango/Karry
500 g risnudler
200 g edamame bønner
2 gulerødder
10 cm kinaradise
2 pak choi
1 bdt koriander
1 lille rød chilli
(evt chili-mayo at toppe med)
Dressing:
3-4 spsk ristet sesamolie
6 spsk sojasauce
1 spsk riseddike
2 spsk sriracha
4 spsk mørk sirup
2 spsk sesamfrø

Tofu og Bulgur med Mango og Karry - nudelsalat step 2

Fremgangsmåde

1. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Når de er kogt færdig, brug det kogende vand til at hælde over edamame bønnerne, så de kan tø op. Skyl nudlerne i koldt vand og sæt dem til side. Sigt edamame bønnerne.
2. Skyl alle grøntsagerne.
3. Skræl gulerødderne og fortsæt med at lave strimler af gulerødderne med tyndskræller.
4. Skræl kinaradisen, flæk den på langs og skær i tynde strimler.
5. Skær roden af pak choi, smid den ud og skær resten i strimler.
6. Pluk koriander og skær chilien i små strimler.
7. Pisk dressingen sammen i en lille skål.
8. Tag 4 skåle frem og fordel nudlerne i bunden, fordel nu i bunker i en cirkel; edamame bønner, gulerodsstrimler, kinaradise og pak choi. Anret Bulgur- og Tofukuglerne i midten, top med chili og koriander.
Server med dressingen.