Cottage pie

Prøv denne veganske cottagepie, som du kan forberede i god tid – og servere alene eller sammen med en god salat.

4 personer

Ingredienser:
500 g soja granulat
3 dl kogende vand + 1/2 terning grønsagsbouillon
500 g skrællede kartofler
1 løg
1 fed hvidløg
Olie til stegning
100 g champignon (hakket)
1 stor gulerod (revet)
1 dåse hakkede tomater
2 spsk timian
1 spsk rosmarin
Salt & peber

Fremgangsmåde:
Kartoflerne koges møre i letsaltet vand.
Imens opblødes soja granulat i 3 dl kogende vand tilsat 1/2 grønsagsbouillonterning, 1 spsk timian og 1 spsk rosmarin.
Hak løg og hvidløg fint og steg dem på en pande med lidt olie. Efter 5 minutter tilføjes hakket champignon og revet gulerod. Lad det stege et par minutter. Tilsæt blandingen til gryden med soja granulat sammen med en dåse hakkede tomater, 1 spsk timian og 1 tsk salt og rør godt rundt.

Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem med en gaffel og smag til med salt og peber. Tag evt. lidt af kogevandet fra og tilsæt det til mosen, hvis den er for bastant. Hæld blandingen med soja granulat i et ovnfast fad og kom kartoffelmosen ovenpå. Kom det i ovnen i 30 minutter ved 180°C.

Serveres evt. med en god salat til.