Bag et superskønt grydebrød med ekstra protein fra gul ærtemel.
Brødet kræver noget tid, men er bestemt umagen værd og du får et lækkert og saftigt frokostbrød, der er perfekt til sommerens buffeter og picnics.
NB: De mange æltninger og hævninger fremmer brødets struktur, samtidig med at det høje vandindhold i brødet kan bevares.
—
Ingredienser:
500 g hvedemel
125 g gul ærtemel
4½ dl vand
10 g salt
2 g tørgær
25 g soltørrede tomater
1 spsk timian
—
Fremgangsmåde:
Kom melet i en stor skål. Tilføj vandet og rør godt rundt. Lad det stå ca. 10 minutter før salt og tørgær tilsættes.
Med våde hænder, æltes dejen, så al salt og gær inkorporeres. Tilføj nu soltørrede tomater og timian og ælt godt med våde hænder. Tildæk skålen og lad den stå ca. 30 minutter.
Ælt dejen med fugtige hænder. Tildæk skålen igen og lad den stå endnu 30 minutter.
Ælt igen dejen med fugtige hænder. Tildæk skålen og gentag processen endnu engang.
Kom nu skålen med låg i køleskabet natten over.
Tag dejen ud af skålen med fugtige hænder og placer den på en flade drysset med mel. Ælt dejen godt. Læg dejen i en skål, strøget med lidt mel, og lad den stå i 30-35 minutter.
I mellemtiden forvarmes ovnen til 200 °C.
Kom en ca. 4 liters støbejernsgryde med låg ind i ovnen (dette er gryden som du bager brødet i).
Kom dejen ud på en bordplade igen og tril den til en rund dej-kugle. Tag gryden ud af ovnen, drys lidt mel i gryden, læg dejen deri og læg låget på.
Bag med låget på i ca. 30 minutter.
Tag låget af og bag yderligere 20 minutter.
Tag brødet ud af ovnen og lade det køle af.
Opbevar brødet med et viskestykke omkring sig.