Tid og køkken
Tid – forberedelse: 15 min
Tid – tilberedning: 25 min
Tid – total: 40 min
Type – lettere hovedret eller appetizer/tapas
Køkken – asiatisk fusion
Antal personer 4 (4 til hver= 16 i alt)
Ingredienser
2 pakker tempeh
2 dl grøntsagsbouillon
1 tsk soya
1 tsk sirup
1 knivspids stødt koriander
1 knivspids hvidløgspulver
0,5 tsk sellerisalt
0,5 dl teriyaki sauce
2 spsk sesamolie
1/4-1/2 bdt. broccoli
1 spsk olie, salt og peber
1/4 lille rødkål eller rød spidskål
2 hjertesalat
1 dl cashewnødder, ristede saltede
1 lille bdt forårsløg
lidt frisk koriander
Kan serveres med chili-mayo
Fremgangsmåde
1. Skær tempeh ud i klodser. Kom derefter i en foodprocessor og kør den ca. 10 sek indtil det smuldrer. Pisk bouillon, soya, sirup, stødt korianderfrø, hvidløg og selleri salt i en lille skål.
2. Varm en stegepande op på middel høj varme. Kom nu tempeh smulder og bouillon mix i panden og steg mens du rører i ca. 10-15 min. til væsken er absorberet og smulderet tørrer lidt ud.
3. Tilsæt derefter teriyaki sauce og sesamolie i panden og rør rundt ca. 1-2 min. Tag panden af varmen.
4. Skær broccoli ud i mundrette stykker, blancér ved at hælde kogende vand over og lad dem dryppe af. Varm en stegepande op på høj varme, kom olie heri og lynsteg broccolien ca. 4 min. Krydr med salt og peber.
5. Vask salat, kål og forårsløg. Skær bunden fra salaten og skil salatbladene fra hinanden. Skær rødkålen tyndt. Skær forårsløg i ringe. Hak cashewnødderne.
6. Fordel salatbladene på et fad, kom lidt broccoli og rødkål i bundene på hvert blad. Fordel tempeh ovenpå, drys
med cashew, forårsløg og koriander.
7. Servér med chili-mayo ved siden af