Socca brød

Send inspiration videre til kollega eller del i dit netværk, mange tak :)

Socca er en fransk betegnelse for et fladbrød, der er lavet af kikærtemel og vand. Brødet bages traditionelt i en støbejernspande. Det bliver meget fast og sprødt i kanterne – og kan spise som pizza med forskelligt fyld på.

Ingredienser:
3 dl kikærtemel
3 dl vand
1½ spsk god olivenolie
½ tsk salt
+ den topping som man ønsker (hvis man vil have topping)

Fremgangsmåde:
Pisk kikærtemel og vand sammen – og pisk olivenolie og salt i. Lad det stå i 30 min.
I mellemtiden sættes ovnen på 250C. Når melblandingen kun mangler at stå i 5 min, sættes en ovnfast stegepande i ovnen. Den skal være meget varm.

Efter dejen har hvilet i 30 min og stegepanden har stået i 5 min i ovnen -tages stegepanden ud (pas nu på den er meget varm!). Hæld 1 tsk olivenolie på, så det dækker bunden. Hæld melblandingen på.

Sæt stegepanden ind i ovnen og lad den stå i ca. 5-8 min. Socca brødet er færdigt når det slipper i kanten og begynder at blive lidt brunt.

Du kan f.eks. drysse lidt revet ost på og lade det smelte eller bare drysse nogle krydderurter og salt på.

Send inspiration videre til kollega eller del i dit netværk, mange tak :)