Pulled Seitan Kebab med spicy kartoffelsalat

Skøn middagsret med Edgy Veggie Pulled Seitan Kebab og spicy kartoffelsalat. Du kan udelade syltede sennepsfrø i kartoffelsalaten og derved spare tid – men det er dem der giver prikken over i’et.

Edgy Veggie Pulled Seitan Kebab, som bruges i opskriften er et plantebaseret alternativ til kød fremstillet af hvedeprotein. Produktet finder du i køledisken hos udvalgte Føtex- og Bilkabutikker over hele landet – se mere her.

4 personer

Ingredienser:

200 g Edgy Veggie Pulled Seitan Kebab
Lidt olie til stegning.

Kartoffelsalat:
500 g kartofler
3 kogte æg
3 forårsløg
1 + 1 jalapeño
½ citron
½ dl mayonnaise
½ dl crème fraiche
1 tsk dijonsennep
½ dl finhakket purløg
1 tsk salt
1 knivspids sort peber

Syltede sennepsfrø:
¼ dl sennepsfrø
¼ dl eddike
½ dl sukker
¾ dl vand


Sådan gør du:

Syltede sennepsfrø:
Start med at sylte sennepsfrøene. Kog eddike, sukker og vand indtil sukkeret er opløst. Tilsæt sennepsfrøene, og lad det simre i cirka 10 minutter. Lad det køle af.

Kartoffelsalat:
Kog kartoflerne i letsaltet vand. Lad dem afkøle lidt, pil dem og skær dem i mindre stykker.
Pil æggene og skær dem ud i både. Finhak purløg. Fjern kerner og finhak 1 jalapeño. Skyl citronen omhyggeligt i lunkent vand. Riv skallen og pres ½ spsk juice ud.
Rør mayonnaise, crème fraiche, sennep, citronskal, citronsaft, purløg og jalapeño sammen. Krydre med salt og peber. Bland kartofler, æg, forårsløg og de syltede sennepsfrø forsigtigt sammen.
Fjern kerner fra den anden jalapeño og skær den i skiver. Drys dem over kartoffelsalaten.

Edgy Veggie Pulled Seitan Kebab:
Edgy Veggie kebabben steges i 4-5 minutter i lidt olie.

Læg den stegte kebab og kartoffelsalat på et fad og pynt gerne med nogle grøntsager.