Chokoladebrud og -trøfler toppet med frysetørret frugt

Hurtigt, nemt og superlækker julekonfekt 🎄!

Chokoladebrud med ristede hasselnødder og solsikkefrø toppet med frugt

Ingredienser:
200 g chokolade, hvid, lys eller mørk
100 g hasselnødder
1 – 1½ dl solsikkefrø
1 dl frysetørret frugt (blåbær-, hindbær-, eller jordbærstykker)

Sådan gør du:
Rist hasselnødder og solsikkefrø hver for sig på varm, tør stegepande. Lad dem køle af. I mellemtiden smeltes chokoladen i et vandbad.
Fordel klatter af den smeltede chokolade på et bagepapir. Drys først solsikkefrø og frysetørrede frugtstykker på, derefter lægges forsigtigt det antal nødder på, som du ønsker. Lad dem køle af.
Det smager himmelsk – og ser så lækkert ud. Vi brugte hvid og mørk chokolade. Toppede den hvide chokolade med blåbærstykker – og den mørke med hindbærstykker. Mums !!

Mørk trøffel med jordbær og sort peber

Ingredienser:
Ca. 25 trøfler
125 g mørk chokolade
1 tsk hel sort peber
½ dl pisket fløde
2 spsk frysetørrede jordbærstykker, som du knuser til pulver i en morter
1 spsk sukker
½ spsk flydende honning
25 g smør

Garnering:
100 g mørk chokolade
2 spsk frysetørrede jordbærstykker

Sådan gør du:
Hak chokoladen. Knus peberkornene i morter. Kog fløde, peber, sukker og honning. Hæld jordbærpulveret i til sidst. Hæld blandingen over den hakkede chokolade og rør lidt rundt. Tilsæt smørret og rør, indtil det er smeltet. Sæt chokolademassen i køleskabet i ca. 1 time.
Tril massen til 25 kugler. Pynt med smeltet chokolade og top med frysetørrede jordbærstykker.