Asiatisk chiligryde (kinesisk mapo-inspireret) med tofu og svampe

Send inspiration videre til kollega eller del i dit netværk, mange tak :)
Kinesisk inspireret chiligryde (mapo), krydret og fyldig serveret med ris.

Tid og køkken

Tid – forberedelse: 15-20 min
Tid – tilberedning: ca. 20 min
Tid – total: 40
Type – hovedret
Køkken – kinesisk-inspireret fusion
Antal personer: 4

Ingredienser

Marinerede svampe:
150 g svampe
2 tsk sesamolie
1 spsk soya
1 knivspids knust hvid peber
1 knivspids knust sort peber
0,5 tsk sukker
Tofugryde indhold:
2 pakker tofu med mandler og nødder
2 spsk olie at stege i
3 hvidløgsfed
1 lille klods frisk ingefær
1 lille rød chili
1 tsk tørret, ristet sichuanpeber
1 spsk chili-bønnepasta (Douban chilli bean paste kan fås i asiatiske specialbutikker. Kan evt erstattes med stærk ajvar relish eller sambal oelek)
2 spsk soya sauce
2 spsk Shaoxing risvin (kan skiftes ud med almindelig sherry)
Saucen:
250 ml grøntsagsbouillon
2 spsk riseddike
1 -2 spsk maizena
ris til 4 personer
4 -8 bok choy
Evt forårsløg at drysse over.

Fremgangsmåde

1. Starte med at marinere svampene. Børst og rens svampene, skær dem ud i skiver. Lav marinaden og kom
svampene heri. Rør rundt og sæt til side.
2. Pil og riv hvidløg og ingefær. Rens chilien for kerner og hak den fint. Pres tofuen for vand, dup den tør og skær ud i klodser på ca. 2×2 cm.
3. Sørg for at have alle øvrige ingredienser klar ved siden af komfuret.
4. Varm en stor dyb stegepande eller wok op. Kom olie heri og start med at stege tofuen i ca. 5 min. Tilsæt derefter hvidløg, ingefær og frisk chilli og lad det stege videre i 1-2 minutter. Kom de marinerede svampe, sichuanpeber og chili-bønnepasta i og steg 1-2 min. mens du rører rundt. Kom nu soya og Shaoxing risvin i og rør rundt.
5. Rør maizena ud i lidt af grøntsagsbouillon i et lille bæger, kom derefter dette og resten af ingredienserne til saucen ned i panden. Lad det koge op og kog 1-2 minutter mens du rører. Tag panden af varmen.
6. Skær det yderste af roden af bok choy og halvér dem på langs. Skyl dem og kom derefter kogende vand over og lad det stå ca 3-5 min. Dræn dem.
7. Servér gryderetten med kogt ris, blancheret bok choy og drys evt med forårsløg skåret i tynde ringe.

Send inspiration videre til kollega eller del i dit netværk, mange tak :)