Ovnstegte kartofler med peberfrugt-chili spread og friske urter

Tid og køkken

En varm kartoffelsalat med masser af smag. Server med noget proteinrigt som bælgfrugter eller broccoli.
Tid – forberedelse 15 min
Tid – tilberedning 20-30 min
Tid – i alt 45 min
Type – tilbehør
Køkken – vegansk
Antal personer – 4

Ingredienser

800 g kogte kartofler
150 g solsikkekerner
1 glas peberfrugt & chili spread
2 løg
1-2 tsk tørret oregano, timian, rosmarin eller hvad du nu kan lide Salt og peber
Evt lidt salat og persille eller timian til at servere med, -fx rucola eller andet der tåler varme

Fremgangsmåde

1. Skræl løgene, halver og skær dem i skiver.
2. Tænd ovnen på 200 grader. Skær de kogte kartofler i mundrette stykker.
3. Læg bagepapir i en bradepande. Kom kartoflerne på en pande sammen med hele indholdet af et glas paprika & chili spread, solsikkekerner, løgskiver og de tørrede krydderier, salt og peber. Vend forsigtigt rundt, indtil det hele er jævnt fordelt.
4. Bred blandingen ud i bradebanden og bag i ovnen i 20-30 min.
5. Skyl salat og persille. Hak eller pluk dem i mindre stykker.
6. Når kartoflerne er færdigstegte, tilsættes lidt rucola og persille i retten inden servering. Servér retten som tilbehør.