En dejlig opskrift på en vegansk julekage 🎄 – fra den britiske madblogger duo Sam og Phil fra The Cook & Him. Denne lækre ingefærkage er saftig og let og med dejlige julekrydderier. Kagen er bagt med kikærtemel, så den er tilmed glutenfri.
—
Ingredienser:
40 g kokosolie
2 spsk blendet hørfrø
250 g kikærtemel
1 spsk stødt ingefær
½ tsk stødt muskat
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
45 g kandiseret ingefær
2 modne bananer – jo mere plettet, jo bedre!
90 g kokossukker
1,2 dl usødet mandelmælk
1 tsk æblecidereddike
45 g mørk sirup
Pynt:
3 spsk flormelis
2-3 tsk koldt vand
45 g kandiseret ingefær
—
Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 160° varmluft. Smelt kokosolien og sæt den til side. I en lille skål blandes de blendede hørfrø med 0,8 dl koldt vand – stil også det til side.
Hæld mel, krydderier, bagepulver og natron i en skål. Skær evt. den kandiserede ingefær er mindre stykker hvis den er i store stykker og hæld det i samme skål.
Skræl bananerne og del den i store stykker i en anden skål og mos dem med en gaffel eller stavblender – bananen skal moses til puré. Tilsæt kokossukker, mandelmælk, cidereddike, sirup, hørfrø-blanding og den smeltede kokosolie og pisk det godt sammen.
Hæld blandingen i skålen med de tørre ingredienser og bland det hele godt sammen med en dejskraber til en ensartet kagedej.
Hæld kagedejen i en 18×23 cm bageform foret med bagepapir og bag den ca. 45-50 min. (Bemærk at bagetiden kan variere fra ovn til ovn). Tjek med en tandstikker om den er gennembagt.
Lad den afkøle 10-15 min i formen inden den forsigtigt løftes ud og over på en bagerist.
Når kagen er fuldstændig afkølet blandes flormelis med vand til en flydende glasur. Hvis den er for tynd tilsættes lidt mere flormelis. Pynt kagen med glasur og drys med kandiseret ingefær.
Lad glasuren sætte sig inden kagen skæres ud I 16 stykker.